|
![]() |
|
|
Vedtægter for Helsingør Vinmuseumsforening. §1. Foreningens navn er: Helsingør Vinmuseumsforening. §2. Foreningens formål er - at virke for etablering og drift af et vinmuseum ved blandt afholdelse af Vinfestival på Kronborg Slot. - at virke for udbredelsen af kendskabet til vinens væsen, dens geografi og historie i forbindelse hermed. §3. Som medlemmer kan optages personer, institutioner og firmaer. §4. Foreningens regnskabsår går fra 1. januar til 31 december. Det årlige medlemsbidrag såvel for personer, institutioner og firmaer fastsættes på den årlige ordinære generalforsamling. Medlemsretten ophæves ved udmeldelse af foreningen eller hvis årsbidraget trods påmindelser ikke er indbetalt inden udgangen af regnskabsåret. §5. Foreningens bestyrelse består af 7 medlemmer (ændret fra 5 til 7 på generalforsamlingen i 2009) og 2 bestyrelsessuppleanter. Den første bestyrelse vælges for 2 år. Derefter afgår hvert år halvdelen af medlemmerne i den gennem lodtrækning ved første valg bestemte rækkefølge. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen vælger formand og næstformand, sekretær og kasserer. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 3 af dens medlemmer er tilstede eller skriftligt har afgivet deres votum over dagsordenen for mødet. Beslutninger tages ved simpel majoritet. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Sekretæren fører protokol over bestyrelsens forhandlinger. Foreningens regnskaber revideres af 2 revisorer, som vælges af generalforsamlingen. Der vælges endvidere en revisorsuppleant. §6. Foreningens ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af marts måned, efter indkaldelse med 14 dages varsel ved meddelelse til foreningens medlemmer, medmindre bestyrelsen af særlige grunde måtte træffe anden bestemmelse om tidspunktet for generalforsamlingens afholdelse. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med samme varsel når det vedtages af bestyrelsen eller kræves af 10 medlemmer. §7. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte:
Indkomne forslag skal fremsendes skriftligt og være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Alle beslutninger, undtagen de i §9 nævnte, fattes af generalforsamlingen med simpel majoritet. Over generalforsamlingens forhandlinger føres en protokol. §8. Donationer, til hvilke der ikke er knyttet særlige bestemmelser henlægges til et reservefond, som i påkommende tilfælde kan bruges tilde i §2 fastsatte formål. §9. Vedtagelse af lovændringer og beslutning af foreningens ophævelse, kan kun ske på en til dette øjemed indkaldt generalforsamling, på hvilke mindst 3/4 af de tilstedeværende stemmer har givet møde og med mindst 3/4 af de tilstedeværendes stemmer. Er den indkaldte generalforsamling ikke beslutningsdygtig, skal en ny indkaldes inden 6 uger med 14 dages varsel. På denne generalforsamling kan beslutning fattes med 3/4 af de tilstedeværende stemmer, uden hensyn til antallet af de mødte medlemmer. §10. I tilfælde af foreningens opløsning, tilfalder dens kapital og arkiv Vinmuseet såfremt dette eksistere eller Vinens Hus, Magstræde 7, København Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den 23 marts 1999. Vedtægter i PDF format til udprintning. |